Klimakompensation vs. greenwashing

Grøn markedsføring eller markedsføring af noget grønt

Flyv til Thailand, mens vi planter en skov i dit navn. Flyselskaber reklamerer med klimakompensation for deres CO2-udledninger, men hvornår er det klimakompensation, og hvornår er det i virkeligheden ren greenwashing?

 

Forbrugere vælger grøn ansvarlighed

66 % af alle forbrugere er ifølge en rapport fra Nielsen 2015 mere tilbøjelig til at købe fra en virksomhed med et bæredygtigt ansvar. Det har fået virksomheder til at tænke grønt. Udfordringen er, at stadig flere og flere virksomheder tænker grønt primært som marketingstrategi, og ikke som et ansvarligt, bæredygtigt organ.

Der er to måder at markedsføre sig grønt på:

    1. Man kan markedsføre sig grønt
    2. Man kan være grøn – og så markedsføre sig

Den første model er greenwashing, den anden er fremtiden.

Klimakompensation

1997 vedtog 55 lande Kyoto-aftalen, som fastsætter CO2-kvoter. Lande og virksomheder skal opfylde deres CO2-forpligtelser. Hvis de udleder mere CO2 end tilladt, kan de købe reduktioner. Når der købes reduktion, bliver pengene investeret i vedvarende energi eller projekter, der mindsker CO2-udledning.

Virksomheder, der ikke udlader mere CO2 end tilladt, kan stadig vælge at klimakompensere for deres CO2-aftryk. Det er typisk af idealistiske årsager eller for at markedsføre sig grønt. Når en virksomhed køber klimakompensation, kompenseres der for den CO2, virksomheden udleder ved at reducere udledningen et andet sted.

Det er altsammen meget fint, men en kompensation er i sagens natur den laveste fællesnævner.

En virksomhed bør i første omgang se på de bæredygtige tiltag, der kan foretages internt og eksternt. Når de bæredygtige løsninger er fundet, og virksomheden er klimaansvarlig, kan klimakompensation være et fint skridt for at kompensere for den CO2, der unægteligt bliver sendt ud i atmosfæren under produktion.

Klimakompensation er altid godt, da der bliver plantet træer “i takt med” CO2-udledningen, men det bedste ville være, hvis der ikke var noget at kompensere for.

Greenwashing eller på godt dansk “grønvaskning”

Greenwashing er når en virksomhed forsøger at vaske sin beskidte klimasamvittighed af i grøn marketing. Der er stor forskel på grøn produktion og grøn marketing. Virksomheder greenwasher, når de bruger deres klimapolitik med det eneste formål at markedsføre sig grønt, selvom selve produktet eller virksomheden er langt fra bæredygtig.

Greenwashing er effekten af den bæredygtige bølge. Virksomheder står i kø for at proklamere sig som grønne fakkelbærere, og forbrugerne står i køen ved siden af for at forsøge at spotte, hvilken fakkel, der brænder igennem.

Den største udfordring ved greenwashing er, at forbrugerne skal kæmpe sig igennem junglen af store bannere med grønne blade og taglines, der når op til skyerne. Det er blevet en kæmpe udfordring at gennemskue, hvornår noget reelt er bæredygtigt og ikke ren marketing.

Forskellen ligger i intentionen

Helt konkret er forskellen på greenwashing og klimakompensation følgende:

        • Klimakompensation er, når virksomheder kompenserer for den CO2, de udleder.
        • Greenwashing er, når virksomheder maler produkter og marketingkampagner grønne uden at tage et bæredygtigt ansvar.

Det bør være givet, at alle virksomheder betaler deres bid af kagen og kompenserer for deres CO2-udledning. Her er klimakompensation en god mulighed for, at virksomhederne kan tage ansvar.

Udfordringen opstår, når det hele forsvinder i en marketingkampagne under mærkatet “bæredygtig”.

Forbrugere har fået et større ansvar for at undersøge de produkter, de køber. De skal være mere kritiske end nogensinde før og spørge ind til klimapolitikken, før de køber en flyrejse. Det er fint med kompensation for rejste kilometer, men hvilke projekter investeres der i? Svarer investering til udledningen?

Forbrugerne skal tage de bæredygtige briller på for at se igennem greenwashingkampagner.

Virksomheder skal helt grundlæggende tage et bæredygtigt ansvar. Hvis det så medfører et grønt certifikat i deres footer, så er det en bonus, ikke målet i sig selv.

Kilder: https://www.nielsen.com/us/en/press-releases/2015/consumer-goods-brands-that-demonstrate-commitment-to-sustainability-outperform/

Foto af christian buehner