Mit motto: Tænk grønt og gør det, som gør dig glad – i den rækkefølge
Den simple løsning
Jeg har +10 års erfaring med tekster og 4 års erfaring med grafisk design. En af mine stærkeste egenskaber er at forsimple det komplicerede, både i tekster, det visuelle og i koncepter.
Grammatik og grafik
Min visuelle passion og min sans for grammatik udgør Websubstans, hvor jeg hjælper iværksættere og mindre virksomheder med at skabe en identitet og give virksomheden en stemme.
Grøn kreativitet
Kreativitet er min drivkraft. Jeg brænder for skæve vendinger, at visualisere koncepter og at gøre verden grønnere. Mit bidrag til en grønnere klode er blandt andet bæredygtigt webcontent.
Hvordan er webcontent grønt? Det bliver det på følgende tre måder.
Grøn webhosting
Websubstans er hostet af Webhosting.dk, der bruger Sentia som datacenter. Sentia er drevet af VE, og deres overskudsvarme omdannes til energi i samarbejde med Albertslund Varmeværk.
CO2-kompensation
Websubstans klimakompenserer for den strøm, besøgende på hjemmesiden bruger. Det foregår via IngenCO2, der har Gold Standard. Læs mere om grøn webhosting her.
Genbrug
Visitkort og andre tryksager, som naturligvis er vældigt begrænset, er lavet af genbrugspapir. Websubstans bruger desuden konvolutter til forsendelser, som er fremstillet af græs.