Erhvervshus Hovedstaden har udgivet Bæredygtighedsbarometer 2024, en ny rapport, der giver indsigt i, hvordan virksomheder i Hovedstadsregionen arbejder med bæredygtighed. Rapporten belyser både udfordringer og muligheder for små og mellemstore virksomheder i en tid, hvor kravene om ansvarlighed og dokumentation stiger.
Med data fra over 900 virksomheder afdækker rapporten, hvor SMV’erne halter bagefter, og hvordan de kan styrke deres grønne indsats for at være konkurrencedygtige i fremtiden. Her følger en opsummering af de vigtigste resultater og konkrete anbefalinger til, hvordan SMV’er kan komme i gang med ESG-arbejdet.
SMV’er og den grønne omstilling
Erhvervshus Hovedstadens Bæredygtighedsbarometer 2024 viser, at mange små og mellemstore virksomheder i Hovedstadsregionen stadig kæmper med at strukturere deres bæredygtighedsindsatser og klimaregnskaber.
Kun en femtedel af de adspurgte virksomheder har et klimaregnskab, og endnu færre har en nedskrevet strategi for bæredygtighed. Det er en udfordring for virksomheder, der gerne vil at være konkurrencedygtige og imødekomme de stigende krav fra større kunder om rapportering på ESG.
ESG er ikke kun for de store virksomheder
Rapporten peger på, at mens store virksomheder er omfattet af de nye rapporteringskrav som CSRD-direktivet, påvirker det også SMV’erne indirekte.
Mange større virksomheder stiller nemlig krav til deres leverandørkæde om at levere klimadata og dokumentere deres ansvarlighed. Hvis man som SMV’er skal forblive konkurrencedygtig, er man nødt til at begynde at tilpasse sig udviklingen og de stigende krav.
Praktisk Tip: Start med små, konkrete tiltag – fx energioptimering på kontoret, reduktion af affald eller brug af miljømærkede materialer. Det sætter fokus på omstillingen og kan være med til en øget bevidsthed, når der for alvor skal arbejdes med ESG. Læs om ESG og SMV’er her.
Innovation og bæredygtighed som vækstfaktorer i bæredygtighedsbarometret
En positiv tendens i Erhvervshusets bæredygtighedsbarometer viser, at en tredjedel af virksomhederne arbejder aktivt med innovation og bæredygtig produktudvikling, mens næsten halvdelen har fokus på at reducere ressourceforbrug og indføre cirkulære principper.
Det gavner foruden miljøet, også virksomhedens eksportpotentiale og konkurrenceevne i fremtiden. Bæredygtighed skal altså ikke kun ses som et krav, men også en mulighed for vækst og differentiering.
Praktisk Tip: Overvej, allerede nu, hvordan bæredygtighed kan integreres i jeres produkt- eller serviceudvikling. Selv små innovationer kan skabe værdi og give virksomheden en konkurrencefordel.
Barrierer og muligheder for SMV’er
Rapporten fremhæver, at de største barrierer for bæredygtighed blandt SMV’er er manglende kundekrav og synlige økonomiske gevinster.
Mange ser stadig ikke bæredygtighed som et konkurrenceparameter i deres branche. Men samtidig forventes kravene til dokumentation og ansvarlighed kun at stige i de kommende år. SMV’er, der tidligt tager skridt mod en mere bæredygtig drift, vil stå stærkere i fremtidens marked.
Overvej en ESG-tilgang: Har du brug for hjælp til at komme i mål med en enkel, men troværdig bæredygtighedsstrategi? Kontakt mig for en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan bygge et fundament for ansvarlighed og vækst, så du kan imødekomme dine kunders krav til rapportering.
sandra@websubstans.dk – +45 28858545
Læs hele rapporten her.