Når man taler om klimaforandringer, bæredygtighed og de store løsninger, ligger fokus ofte på multinationale selskaber og regeringers handlinger. Men den stigende opmærksomhed på klimaansvar omfatter nu også små virksomheder, som, trods deres begrænsede størrelse og ressourcer, spiller en afgørende rolle i klimakampen.

Mange små virksomheder tænker måske: “Hvad betyder vores lille aftryk?” Men realiteten er, at vi ser mod en fremtid, hvor store organisationer vil kræve det af deres leverandører, der er direkte udledning i deres scope 3. Desuden er det en fremtidssikring, en bedre adgang til finansiering og et konkurrenceparameter – foruden de klimamæssige åbenlyse fordele.

Dette indlæg ser nærmere på, hvorfor små virksomheder bør tage aktivt ansvar for deres klimapåvirkning, hvilke fordele det bringer, og hvordan de kan gøre en forskel i deres daglige drift.

ESG for små virksomheder . SMV'er og ESG

Den voksende forventning til bæredygtighed og ansvarlighed

I dag er både kunder, investorer og samarbejdspartnere blevet mere opmærksomme på virksomheders påvirkning af miljøet. Denne bevidsthed skaber et voksende pres for ansvarlighed i alle led af forsyningskæden, hvilket betyder, at også små virksomheder – SMV’er – skal have bæredygtighed som en del af deres strategi. Dette skift i forventninger fra større kunder og forbrugere har følgende betydninger:

  • Forbrugerefterspørgsel: Undersøgelser viser, at en betydelig andel af forbrugerne er villige til at betale ekstra for bæredygtige produkter. Ifølge en undersøgelse fra Simon-Kucher & Partners er 37 % af danske forbrugere villige til at betale ekstra for bæredygtige dagligvarer og husholdningsartikler. Blandt disse er den gennemsnitlige betalingsvillighed 21 % over standardprisen.

  • Leverandørkædekrav: Større virksomheder, der selv har ambitiøse klimamål, og som inden for kort tid vil blive underlagt EU’s CSRD-direktiv stiller i stigende grad krav om bæredygtighed/ansvarlighed til deres leverandører. Små virksomheder, der leverer til større aktører, vil derfor opleve, at bæredygtighed bliver et konkurrenceparameter for at opretholde kontrakter.

  • Lovgivningsmæssige krav: Nationale og internationale love bliver gradvist strammere, og i EU er der stort fokus på at få alle virksomheder til at implementere grundlæggende ESG-principper.

 

SMV’er og ESG

Selvom enkelte SMV’ers CO₂-aftryk kan virke ubetydeligt i forhold til større selskabers, er der faktisk store klimapåvirkninger, når vi ser på SMV’er. De udgør nemlig en stor del af den globale økonomi:

  • Global økonomisk andel: Ifølge Verdensbanken repræsenterer SMV’er omkring 90 % af alle virksomheder og beskæftiger op til 50 % af arbejdsstyrken på verdensplan. Derfor kan selv mindre ændringer i denne sektor have en væsentlig indvirkning på klimapåvirkningen.

  • Lokalsamfundets rolle: SMV’er spiller en vigtig rolle i de lokalsamfund, hvor de opererer. Ved at tage klimamæssigt ansvar kan de påvirke deres kunder, leverandører og medarbejdere til også at tage ansvar. Dette har en ringe i vandet-effekt, der kan brede sig til det omkringliggende samfund.

 

Konkrete ESG-initiativer for små og mellemstore virksomheder

Det kan virke som en uoverkommelig opgave for en lille virksomhed at implementere en bæredygtig forretningsmodel, men faktisk kan selv små initiativer gøre en stor forskel. Her er nogle konkrete tiltag, der kan hjælpe små virksomheder med at komme i gang:

  • Energibesparelser og optimering af ressourceforbrug: Mindre virksomheder kan reducere deres energiforbrug ved at skifte til LED-lys, forbedre isoleringen, investere i energieffektive apparater og skifte til grøn energi. Dette kan både reducere udgifter og klimapåvirkning.

  • Affaldshåndtering og genanvendelse: Ved at reducere, genbruge og genanvende materialer kan små virksomheder mindske deres affald og ressourceforbrug. For eksempel kan en mindre produktionsvirksomhed implementere en genbrugspolitik for emballagematerialer eller minimere spild ved produktionen.

  • Transport og logistik: Transport er en stor kilde til CO₂-udledning. Små virksomheder, der eksempelvis leverer varer lokalt, kan vælge el-køretøjer eller samarbejde med lokale fragtfirmaer, der også prioriterer bæredygtige transportløsninger.

  • Bæredygtige leverandører og samarbejdspartnere: Små virksomheder kan vælge at samarbejde med leverandører, der har stærke bæredygtighedsstrategier. Dette kan skabe en kæde af bæredygtige handlinger, hvor alle parter bidrager til mindre klimabelastning.

  • Involvering af medarbejdere og kunder: Ved at gøre bæredygtighed til en del af virksomhedens kultur og inddrage både medarbejdere og kunder i initiativerne kan små virksomheder skabe en stærkere fælles indsats.

 

Fordelene ved at tage ansvar: Ikke kun for klimaet, men også for forretningen

Når det kommer til SMV’er og ESG, er der flere konkrete fordele ved at indføre bæredygtige tiltag. Det handler ikke kun om at beskytte miljøet, men også om at styrke forretningen og skabe langvarige relationer med kunder og samarbejdspartnere.

Bedre omdømme og kundeloyalitet

Et grønt image kan være et stort plus i kundernes øjne. Mange forbrugere ønsker at støtte virksomheder, der arbejder for en bedre verden, og små virksomheder kan dermed skabe stærkere relationer og loyalitet ved at handle ansvarligt.

Læs om bæredygtig kommunikation.

Omkostningsbesparelser

Mange bæredygtighedstiltag, som at reducere energiforbruget eller minimere affald, kan reducere driftsomkostningerne. Disse besparelser kan hjælpe SMV’er med at opnå en mere effektiv drift og ø.

Medarbejderengagement og rekruttering

Flere medarbejdere søger i dag virksomheder, der arbejder med formål og ansvarlighed. SMV’er med en stærk bæredygtighedsprofil, kan tiltrække og fastholde talenter, som ønsker at arbejde et sted med et positivt formål.

Forberedelse på fremtidige krav

De lovgivningsmæssige krav til bæredygtighed stiger. SMV’er, der allerede nu begynder at implementere bæredygtige løsninger, vil være bedre rustet til at håndtere fremtidige direktiver og standarder.

 

Bæredygtig ansvarlighed som en del af virksomhedens DNA

Det er essentielt for små virksomheder at tænke bæredygtighed ind i selve virksomhedens kerne -virksomhedens DNA. Lav en integreret tilgang til bæredygtighed, hvor det bliver en naturlig del af daglige processer, produktudvikling og strategi. Det kan være mere værdifuldt end en sporadisk indsats. Her er, hvordan du som lille virksomhed kan sikre dig, at bæredygtighed bliver en central del af jeres DNA:

  • Sæt mål og del dem åbent: Som lille virksomhed kan du begynde med at sætte realistiske klimamål, f.eks. at reducere jeres CO₂-udledning med 10 % over tre år. Ved at dele disse mål med kunder og medarbejdere viser virksomheden, at de tager ansvar og arbejder konkret på at blive mere bæredygtige. (Dette er først relevant, når I kender jeres nuværende udledning, derfor kræver det forarbejde at kortlægge jeres data. Brug evt. Klimakompasset til det.)

  • Gør bæredygtighed til en del af kulturen: Skab en kultur, hvor bæredygtighed er på dagsordenen. Medarbejdere, der ser bæredygtighed som en kerneværdi i virksomheden, vil være mere engagerede i at bidrage og tænke grønt i deres daglige arbejde.

  • Evaluér og justér løbende: Bæredygtighed er en løbende proces, og derfor er det vigtigt regelmæssigt at evaluere indsatsen og tilpasse de bæredygtige mål i forhold til udviklingen og ny viden. Find mere info om SVM’er og ESG på officielle hjemmesider, der arbejder med rapportering.

 

Hvordan Websubstans kan hjælpe din virksomhed med ESG-mål

Hos Websubstans hjælper vi små virksomheder med at navigere i ESG-verdenen og udvikle strategier, der gør bæredygtighed til en central del af jeres forretning. Vi tilbyder rådgivning, værktøjer og ressourcer, der kan hjælpe dig med at sætte mål, implementere handlinger og måle resultaterne.

Ønsker du at tage de første skridt mod en mere bæredygtig forretning? Kontakt Websubstans for en uforpligtende samtale om, hvordan du kan komme i mål med en overordnet ESG-målsætning, du kan dele med dine kunder.

Kilder:

Forbrugernes købsadfærd og bæredygtighed

Stigende antal virksomheder sætter SBTimål

Stigende antal danske virksomheder sætter klimamål for at opnå netto-nul drivhusgasudledninger

De små virksomheder - SMV'er og ESG